Udlejning af lokaler til iværksættere, små virksomheder og foreninger.

SYMB har en vision om at skabe et iværksætterhus på stationen i Kalundborg. Her bliver man en del af et spirende kontorfællesskab centralt i byen – og nu har du og din virksomhed muligheden for at være med!

Vi udlejer netop nu flere lyse og nyistandsatte lokaler ud til foreninger, små virksomheder og iværksættere. På 1. salen er der flere lokaler til rådighed, hvor der blandt andet er te-køkken og havkig. Stueetagen byder ligeledes på flere attraktive erhvervslokaler, og har man brug for endnu mere plads, har man mulighed for at leje et stort pakhus på 160m2.

 
Kontakt os og aftal et visit, så vi sammen kan finde det lokale, der opfylder jeres behov.

Oversigt over ledige lokaler findes i denne PDF: SYMB Iværksætterhus

Vil du vide mere, så kontakt endelig Anders Baagland på mail ab@baagland.dk.

NYESTE ARRANGEMENTER

FÅ SYMB-NYT I DIN INDBAKKE

Du bliver opdateret om aktiviteter og SYMB i cirka 6 nyhedsbreve hvert år.

HVAD ER SYMB?

SYMB er en foreningsdrevet socialøkonomisk virksomhed, der forbinder mennesker, bygger fællesskaber og skaber mere liv og aktivitet i vores fælles lokalsamfund. Mennesker i SYMB opbygger relationer og netværk og udvikler en social deltagelse, som gør vores lokalsamfund mere robust. SYMB en fællesskabsplatform, hvor borgere mødes på tværs af de grupperinger, vi ofte inddeler os i. SYMB er med til at skabe et mere bæredygtigt lokalsamfund, hvor flere er med og færre falder ud.

HVORFOR HEDDER DET SYMB?

Kalundborg er hjemsted for en berømt industriel symbiose, hvor den ene virksomheds rest er den anden virksomheds ressource. En cirkulær model, hvor ressourcerne udnyttes optimalt. SYMB er kort for symbiose og er tænkt som en social og relationel pendant til den industrielle symbiose. Ligesom lokale ressourcer udnyttes industrielt, ønsker vi at realisere flere menneskelige ressourcer socialt og relationelt.

VIDSTE DU

… at hos SYMB er der plads til, at også du har et sted at udfolde dig? Har du en interesse, du gerne vil dele med andre, så er SYMB stedet du (også) kan gøre det.

HAR DU LYST TIL

… at give en hånd med, så SYMB også bliver som du kunne tænke dig? Så kontakt os eller duk op til et af vores næste arrangementer. Følg med her eller på vores Facebook-side.

SYMB DRIVES SOM

… en forening og som en non-profit socialøkonomisk virksomhed, hvor overskuddet bruges til fortsat udvikling af blandt andet nye aktiviteter i SYMB.

SYMB
Banegårdspladsen 2
4400 Kalundborg

SYMB’s sekretariatsleder Louise Kolbjørn træffes på:
Mobil: 22 25 66 64         Mail: info@symb.dk

SYMB Privatlivspolitik