Kan du lide at læse romaner? SYMB starter læseklub

Vil du være med i vores nye SYMB læseklub, der er åben for alle? Vi vil kun læse romaner… Ikke krimier eller andet.

Den første gang vil jeg (Lykke – tovholder) medbringe en roman, som jeg har ladet biblioteket vælge til os. (Den bog læser vi så hver for sig i løbet af maj, så vi kan tale om den, når vi mødes den første torsdag i juni.)
På første møde d. 2. maj taler vi om, hvilke bøger vi kunne tænke os at læse i løbet af året. Jeg afleverer vores ønskeliste til biblioteket, ligesom jeg henter og afleverer månedens bog.

På vores fremtidige møder taler vi den oplevelse, vi har haft ved læsningen af månedens bog. Hen ad vejen får vi måske lyst til at gå mere analytisk og fortolkende til værks.

Vi mødes fast den 1. torsdag i måneden fra kl. 19 til 21 i SYMB, Banegårdspladsen 2, Kalundborg. Snart kommer sommerperioden, så vi skal finde ud af, om vi både holder fri i juli og august.

Da vi alle gerne skal have mulighed for at komme til orde, kan der max være 12 medlemmer i læsegruppen. Skulle det vise sig, at der er større tilslutning, vil SYMB overveje, om der skal oprettes endnu en læsegruppe.

Det er gratis at deltage. Tilmelding er ikke nødvendig. Kaffe/te ad libitum koster 10 kr. Har nogen lyst til at tage kage eller andet med, bliver han/hun garanteret populær. Jeg tager kage med 1. gang.
Læseglade hilsner Lykke

Tovholder Lykke Reuther kan kontaktes på mail: lykreu@gmail.com

ÅBNINGSTIDER

Mandag kl. 12-16

Onsdag kl. 12-20

Fredag kl. 12-16

Ofte er vi her udenfor åbningstid.
Kig ind hos SYMB på Kalundborg Station, Banegårdspladsen 2.

FÅ SYMB-NYT I DIN INDBAKKE

Du bliver opdateret om aktiviteter og SYMB i cirka 6 nyhedsbreve hvert år.

NYESTE ARRANGEMENTER

HVAD ER SYMB?

SYMB er en foreningsdrevet socialøkonomisk virksomhed, der forbinder mennesker, bygger fællesskaber og skaber mere liv og aktivitet i vores fælles lokalsamfund. Mennesker i SYMB opbygger relationer og netværk og udvikler en social deltagelse, som gør vores lokalsamfund mere robust. SYMB en fællesskabsplatform, hvor borgere mødes på tværs af de grupperinger, vi ofte inddeler os i. SYMB er med til at skabe et mere bæredygtigt lokalsamfund, hvor flere er med og færre falder ud.

HVORFOR HEDDER DET SYMB?

Kalundborg er hjemsted for en berømt industriel symbiose, hvor den ene virksomheds rest er den anden virksomheds ressource. En cirkulær model, hvor ressourcerne udnyttes optimalt. SYMB er kort for symbiose og er tænkt som en social og relationel pendant til den industrielle symbiose. Ligesom lokale ressourcer udnyttes industrielt, ønsker vi at realisere flere menneskelige ressourcer socialt og relationelt.

VIDSTE DU

… at hos SYMB er der plads til, at også du har et sted at udfolde dig? Har du en interesse, du gerne vil dele med andre, så er SYMB stedet du (også) kan gøre det.

HAR DU LYST TIL

… at give en hånd med, så SYMB også bliver som du kunne tænke dig? Så kontakt os eller duk op til et af vores næste arrangementer. Følg med her eller på vores Facebook-side.

SYMB DRIVES SOM

… en forening og som en non-profit socialøkonomisk virksomhed, hvor overskuddet bruges til fortsat udvikling af blandt andet nye aktiviteter i SYMB.

SYMB
Banegårdspladsen 2
4400 Kalundborg

SYMB’s sekretariatsleder Louise Kolbjørn træffes på:
Mobil: 22 25 66 64         Mail: info@symb.dk