SYMB holder fødselsdag – NY DATO PÅ VEJ

NB: SYMB støtter op om at stoppe smittespredningen af COVID19. Derfor udskydes fødselsdagsfejringen! Opdatering følger…

I 2016 blev foreningen SYMB stiftet – i 2019 fik SYMB eget hus på Kalundborg station. Derfor inviteres du og dine til en festlig dag, når dørene åbnes til SYMBs fødselsdagsfejring lørdag den 21. marts kl. 10.30-16. Programmet for dagen byder på en bred vifte af forskellige aktiviteter, hvor alle kan være med. Blandt andet vil Legehjem sætte gang i fejringen om formiddagen, med leg og bevægelse. Der vil være spændende oplæg om SYMB og ’stationer’, hvor man kan lære mere om de forskellige aktiviteter, der er i huset. Desuden vil SYMB All Stars levere festlig livemusik i løbet af eftermiddagen!

Programmet ser sådan ud:
i Billetsalget:
10.30 -11.30: Underholdning i børnehøjde – Christina, som er tovholder for Legehjem, sætter gang i festlighederne med leg og bevægelse. Der vil også være et par overraskelser for børnene!

11:30 -14.00: Stationer hvor husets tovholdere står klar til en snak og til at give et lille indblik i aktiviteterne.

14.00: Taler af bl.a. SYMBs formand – herefter serveres der kaffe og kage.

14.00 -16.00: SYMB All Stars sætter stemningen med god livemusik og SYMBar står klar til at servere forfriskninger!

i Sidesporet:
Oplæg ved sekretariatsleder Louise Kolbjørn om SYMB (ca. 10-20 min. varighed)            kl. 12.00, 12.30, 13.00 og 13.30.

Der er en fantastisk fødselsdagsfejring i vente – vi glæder os til at fejre dagen med jer!

Har man spørgsmål, er kontaktpersonen Liv Rasmussen tlf.: 25 34 44 45.

NYESTE ARRANGEMENTER

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET!

Dit medlemskab er vigtigt for SYMBs videre udvikling! 

FÅ SYMB-NYT I DIN INDBAKKE

Du bliver opdateret om aktiviteter og SYMB i cirka 6 nyhedsbreve hvert år.

HVAD ER SYMB?

SYMB er en foreningsdrevet socialøkonomisk virksomhed, der forbinder mennesker, bygger fællesskaber og skaber mere liv og aktivitet i vores fælles lokalsamfund. Mennesker i SYMB opbygger relationer og netværk og udvikler en social deltagelse, som gør vores lokalsamfund mere robust. SYMB en fællesskabsplatform, hvor borgere mødes på tværs af de grupperinger, vi ofte inddeler os i. SYMB er med til at skabe et mere bæredygtigt lokalsamfund, hvor flere er med og færre falder ud.

HVORFOR HEDDER DET SYMB?

Kalundborg er hjemsted for en berømt industriel symbiose, hvor den ene virksomheds rest er den anden virksomheds ressource. En cirkulær model, hvor ressourcerne udnyttes optimalt. SYMB er kort for symbiose og er tænkt som en social og relationel pendant til den industrielle symbiose. Ligesom lokale ressourcer udnyttes industrielt, ønsker vi at realisere flere menneskelige ressourcer socialt og relationelt.

VIDSTE DU

… at hos SYMB er der plads til, at også du har et sted at udfolde dig? Har du en interesse, du gerne vil dele med andre, så er SYMB stedet du (også) kan gøre det.

HAR DU LYST TIL

… at give en hånd med, så SYMB også bliver som du kunne tænke dig? Så kontakt os eller duk op til et af vores næste arrangementer. Følg med her eller på vores Facebook-side.

SYMB DRIVES SOM

… en forening og som en non-profit socialøkonomisk virksomhed, hvor overskuddet bruges til fortsat udvikling af blandt andet nye aktiviteter i SYMB.

SYMB
Banegårdspladsen 2
4400 Kalundborg

SYMB’s sekretariatsleder Louise Kolbjørn træffes på:
Mobil: 22 25 66 64         Mail: info@symb.dk

SYMB Privatlivspolitik