Kend Vores Egn byder på et væld af oplevelser centreret omkring kultur, natur, virksomheder og mange andre emner i vores lokalsamfund. Kend Vores Egn inviterer på nye spændende guidede ture til steder, som mange måske ikke er klar over findes på Vestsjælland, eller som de endnu ikke har besøgt. Alle er velkomne til at deltage. Men køb billet tidligt, for flere af vores ture har været udsolgt.
Alle vores initiativer er tilrettelagt, så både nye og ”gamle” borgere tager lærerige og spændende fortællinger med sig hjem. Det er noget der styrker den lokale ambassadør-ånd.
Sådan kommer du med på turene
Her på symb.dk kan du læse mere om Kend Vores Egn ture og alle SYMBs arrangmenter, hvor du finder dato, tid, mødested og link til billetkøb. Du kan også se turene som begivenheder på SYMB’s facebook-side.
Kom og skab endnu flere ture
Vi vil gerne gennemføre endnu flere arrangementer. Så kom gerne med gode idéer. Vi vil også gerne være flere i gruppen Kend Vores Egn. Er du interesseret så kontakt tovholder Hans-Henrik Nielsen på mobil 40 15 82 12 eller mail: hhn@mail.dk
Herunder kan du se og læse mere om nogle af vores nyeste Kend Vores Egn arrangmenter.