SYMBs Krea-gruppe mødes mandage og onsdage

Der holdes Krea-gruppe i SYMB to gange om ugen:

  • Mandage kl. 12-16 (tovholder: Jytte Merete Ebbesen)
  • Onsdage kl. 18.30-21.30 (tovholder: Cathrine Tømme Daugaard Jensen)

I SYMBs krea-gruppe kommer alle kreative sjæle med interesse i at mødes med andre kreative mennesker. Vi strikker, hækler, syer, tegner, maler mv. Du er velkommen uanset, hvilket håndværk du arbejder med. Du kommer med det, du har lyst til, får nye idéer, snuser til det de andre laver, du medbringer selv dine materialer. Om du strikker, maler eller laver papir ting – alle kan være med og lære af hinanden🙂

Krea-gruppen er et åbent rum, hvor alle som har lyst, kan mødes og inspirere, dele erfaringer og give hinanden gode idéer til kreative projekter. Vi mødes og hyggesnakker om vind og vejr… og om de kreative projekter, vi sysler med. Om man er ung eller gammel, erfaren eller begynder, har ingen betydning – vi hjælper hinanden i gang og inspirerer hinanden til at prøve nye ting. Så frem med strikketøjet, sytøjet, tusserne eller, hvad du nu gerne vil i gang med, så vil der helt sikkert være en, som vil kunne hjælpe dig i gang.

Eller kom bare og nyd det sociale fællesskab, som også er en stor del af krea-gruppens møder – med kaffe og kage.

Du kan komme fast i den ene eller begge grupper. Eller bare dukke op ad hoc. Det vælger du selv.

Kontaktpersoner:

  • Mandage kl. 12-16: Jytte Merete Ebbesen, tlf. 30 27 79 81
  • Onsdage kl. 18.30-21.30: Cathrine Tømme Daugaard Jensen, tlf. 30 25 47 77

Sted: SYMB, Banegårdspladsen 2, 4400 Kalundborg

NYESTE ARRANGEMENTER

FÅ SYMB-NYT I DIN INDBAKKE

Du bliver opdateret om aktiviteter og SYMB i cirka 6 nyhedsbreve hvert år.

HVAD ER SYMB?

SYMB er en foreningsdrevet socialøkonomisk virksomhed, der forbinder mennesker, bygger fællesskaber og skaber mere liv og aktivitet i vores fælles lokalsamfund. Mennesker i SYMB opbygger relationer og netværk og udvikler en social deltagelse, som gør vores lokalsamfund mere robust. SYMB en fællesskabsplatform, hvor borgere mødes på tværs af de grupperinger, vi ofte inddeler os i. SYMB er med til at skabe et mere bæredygtigt lokalsamfund, hvor flere er med og færre falder ud.

HVORFOR HEDDER DET SYMB?

Kalundborg er hjemsted for en berømt industriel symbiose, hvor den ene virksomheds rest er den anden virksomheds ressource. En cirkulær model, hvor ressourcerne udnyttes optimalt. SYMB er kort for symbiose og er tænkt som en social og relationel pendant til den industrielle symbiose. Ligesom lokale ressourcer udnyttes industrielt, ønsker vi at realisere flere menneskelige ressourcer socialt og relationelt.

VIDSTE DU

… at hos SYMB er der plads til, at også du har et sted at udfolde dig? Har du en interesse, du gerne vil dele med andre, så er SYMB stedet du (også) kan gøre det.

HAR DU LYST TIL

… at give en hånd med, så SYMB også bliver som du kunne tænke dig? Så kontakt os eller duk op til et af vores næste arrangementer. Følg med her eller på vores Facebook-side.

SYMB DRIVES SOM

… en forening og som en non-profit socialøkonomisk virksomhed, hvor overskuddet bruges til fortsat udvikling af blandt andet nye aktiviteter i SYMB.

SYMB
Banegårdspladsen 2
4400 Kalundborg

SYMB’s sekretariatsleder Louise Kolbjørn træffes på:
Mobil: 22 25 66 64         Mail: info@symb.dk