Indlæser Begivenheder

Folkekøkken i Symb med foredrag om Madoasen

Til årets første Folkekøkken i Symb, vil initiativtager til Madoasen i Kalundborg og fmd. for Stop Madspild Lokalt, Linda Strand, fortælle om arbejdet med at fordele supermarkedernes overskudsvarer til taknemmelige borgere, som hver gang danner lange køer udenfor. Indenfor arbejder hver gang 10 frivillige – i alderen lige fra 21 år til 70 år. – Der er mange forskellige opgaver med kørsel, registrering og afrapportering, men vi er super gode til at tage hensyn til hinanden, fortæller Linda Strand, som vil fortælle mere om, hvad der er på spil, når der skal deles mad ud.

Folkekøkken handler om at have det hyggeligt sammen over et godt måltid mad og bagefter blive inspireret af spændende oplæg eller foredrag. Spisningen er kl. 18 på stationen, og der kan vælges mellem vegetarret og kødret. I alt er der planlagt Folkekøkken 5 gange i løbet af foråret 2023, hvor man udover at spise sammen kan få ny viden og blive opdateret på, hvad der sker i lokalsamfundet.

I forbindelse med Folkekøkkenet den 31. januar vil gruppen ´’Mal og tegn’ i SYMB stå for en udstilling, hvor salg af deres værker doneres til Madoasen.

Middagen koster 110 kr. pr. person, og tilmeldingsfristen er senest kl. 20 den sidste søndag inden arrangementet.

Betal på MobilePay nr: 23815 – skriv f.eks. ”1 pers kødret, 2 pers vegetar” og overfør samlet pris.

Foredraget starter ca. kl. 19.00 og varer ca. en time inkl. tid til spørgsmål, og der er kaffe og the. Så kom, mød nye mennesker, og bliv sundere.

På gensyn!

Læs mere om FOLKEKØKKEN

Go to Top