Erhvervscafé – den 15. juni

Kalundborgegnens Erhvervsråd og SYMB afholder igen Erhvervscafe i SYMB. Den gang fortæller sekretariatschef Lisbeth Randers om Kalundborg Symbiosen, som er et lokalt netværk, der taler ind i mange af de globale dagsordner om mere bæredygtig produktion.

Vi har inviteret sekretariatschef for Kalundborg Symbiose Lisbeth Randers til at komme og fortælle om Kalundborg Symbiosen – et lokalt netværk, der taler ind i mange af de globale dagsordner om mere bæredygtig produktion, hvor reststrømme fra én virksomhed, bliver til råvarer hos en anden.

Kalundborg Symbiose spiller en vigtig rolle for tiltrækning af nye virksomheder, der ser sig selv som del af ressourcesamarbejdet, med Chr. Hansen som det seneste eksempel. Lisbeth vil også komme ind på nye projekter i Symbiosen, samt en ny organisering af arbejdet.

Grundet COVID-19 restriktioner, skal man vise gyldigt Coronapas.
Med Coronapas menes der, at man skal kunne dokumentere ét af disse krav:

  • Du er færdigvaccineret
  • Du har haft corona inden for de seneste 2-12 uger
  • Du er testet negativ inden for de seneste 72 timer

Vi glæder os meget til at se jer alle til at skabe netværk på tværs af virksomhederne på Kalundborgegnen.

Caféen i SYMB vil være åben og ud over kaffe, kan der købes kolde drikke.

Det sker i SYMB, Banegårdspladsen 2, 4400 Kalundborg – lige på stationen 😊