SYMB spiser frokost – hver onsdag!

Vi spiser frokost sammen en gang om ugen. Det sker hver onsdag kl. 12-13.30. 😊

Har du det lige som os, at du synes, du lige så godt kan spise din frokost sammen med andre end bare med dig selv? Så kom med til vores ugentlige SYMB Frokost.

Det går i al sin enkelhed ud på, at du pakker din frokost, tager den under armen eller lægger den i tasken. Vi mødes i SYMB kl. 12 om onsdagen. Finder os til rette i de hyggelige omgivelser og spiser frokost sammen. Imens snakker vi om løst og fast, som vi nu har lyst til. Måske udvikler det sig i en anden retning. Det kan vi snakke om hen ad vejen.

Det kræver ikke tilmelding.

Er det noget, du kunne tænke dig, så mød op med din frokost. Det vil være muligt at købe kaffe/te. Vi holder afstand og spritter af, som vi plejer.

Har du yderligere spørgsmål, kan du ringe til Sonja: 24657819 eller skrive til Lykke: lykreu@gmail.com

Vi glæder os så meget til at være sammen igen over en bid mad. Kærlig hilsen Sonja og Lykke