Foredrag om matadoren Valdemar Henckel – 6. oktober

SYMB Senior Netværk er tilbage med nyt, spændende arrangement. Det sker tirsdag den 6. oktober kl. 12.00 til senest 15.00. Et spændende foredrag er på programmet!

Vi starter med at spise frokost. Efter frokosten fortæller tidligere borgmester Kaj Buch Jensen historien om matadoren Valdemar Henckel.

Historien om Henckel i Kalundborg 1912-1921 er et eventyr. Valdemar Henckel var på mange måder en kontroversiel person. Straffet flere gange med fængsel for alvorlige økonomiske forbrydelser og tilsyneladende altid villig til at løbe en risiko – inden for eller uden for lovens rammer – hvis der var chance for økonomisk gevinst.

Men trods dette blakkede ry formåede han livet igennem at fastholde samarbejdet med håndværkere, arkitekter og pengeinstitutter, så hans virksomhed kunne fortsætte uanfægtet. Faktisk nåede han i perioden 1929-1940 at bygge boliger for 60 mio.kr. i København.

Valdermar Henckels liv var eventyrligt og præget af stor turbulens. Fra meget små kår til millionærstatus og personlig konkurs og tilbage igen flere gange.

Efter Kaj Buch Jensens foredrag, skal vi bruge lidt tid på at planlægge efterårets og vinterens aktiviteter.

Af hensyn til frokosten er tilmelding nødvendig og skal sendes til tovholder Hans-Henrik Nielsen på mail: hhn@mail.dk eller tlf. 4015 8212 – er du vegetar, så oplys venligst dette ved henvendelsen.

Der tages naturligvis hensyn til alle gældende retningslinjer om god hygiejne og afstand.