SYMB maler sten

SYMB og Røsnæs Rocks inviterer til en hyggelig eftermiddag, hvor vi opdager de gode sten samlesteder på Røsnæs og bagefter maler på sten ved Naturskolen. Det er den 19. juni kl 12.30-15.30

Lørdag d. 19. juni inviterer SYMB til et hyggeligt og uformelt event for hele familien. Det foregår ved Naturskolen på Røsnæs og det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding.

”Røsnæs Rocks” ved Jette Pedersen, har lovet at vise et af de rigtig gode stensamlingssteder og vejlede i hvilke sten der er bedst egnede til at male på. Klokken 12.30 er der afgang fra P-pladsen ved Naturskolen. Det er en gåtur ned over bakkerne og naturligvis op igen med de indsamlede sten. Ifølge naturbeskyttelsesloven, man ikke samle flere sten end man selv kan bære i en pose eller lignende.

Mellem klokken 13.30 og 15.30 maler vi så på sten ved Naturskolen. Der vil være mulighed for at få gode råd og fif fra Jette Pedersen, som er en erfaren stenmaler. Hun medbringer forskellige materialer, som man har mulighed for at afprøve og der vil også være sten til rådighed, selvom man ikke har deltaget i stenindsamlingen. Hvis du selv har materialer til stenmaling, så medbring dem meget gerne og få eventuelt vejledning i hvordan de kan anvendes. 

Hvis vejret, mod forventning, skulle være uegnet til udendørs aktiviteter, rykker vi ind i stalden ved siden af restaurant ”Edderfuglen”.

Vil du vide mere, kan Jette kontaktes på nostrupvej@gmail.com