Folkekøkken – d. 26. oktober

Caminoaften i SYMB den 26/10

Vandring er blevet rigtig ”hot” – caminovandring er stukket helt af!

At gå ”caminoen” er nemt, siger nogen. Andre synes det er en bedrift af de helt store. Vi er alle forskellige og det er tydeligt når mangår de forskellige caminovandringer i Spanien. Og forskellige er også Lykke Reuter og Esben Hansen som kommer i SYMB folkekøkken den 26. oktober. I modsætningerne bliver der klarhed – det håber Lykke og Esben at denne aften om Caminovandringer kan bidrage til.

Lykke og Esben vil med udgangspunkt i de mange forskellige ruter de har gået, fortælle om nogle af de oplevelser de haft på deres ture og ikke mindst anekdoter om ”Caminoen”.
I ord og billeder kommer de rundt i et univers der er blevet utroligt populært.
Hvem går Caminoen? Hvor overnatter man? Går man alene? Er det farligt og en masse andre praktiske spørgsmål vil blive besvaret og med garanti, en masse andre i tillæg. Udstyr medbringes så man kan se at alle kan være med.

Lykke er vores udsendte på Caminoen lige nu. Hun går den franske rute, og kommer hjem til SYMBs caminoaften med friske historier, oplevelser og indtryk.

Lykke og Esben glæder sig til caminoaften den 26/10!

– Aftenens menu er spansk inspireret –


Tilmelding til Folkekøkken d. 26/10