SYMB Fællesspisning om fredagen – starter den 7. juni

Vi søsætter nu SYMB Fællesspisning, hvor vi spiser sammen.

Børnene hygger og leger. De voksne snakker med hinanden. Vi vil gerne skabe flere anledninger til, at vi alle sammen lærer nye mennesker at kende – også mennesker vi ikke lige normalt vil møde i vores vante gænge. Vi vil gerne have flere med i SYMB.

Fællesspisning i SYMB er for alle og tilrettelægges så det er børne- og unge venligt. Strukturen er løs med plads til barnlige aktiviteter og hyggelig samtale. Børnene må gerne løbe rundt og være børn.

Det foregår altid en fredag, så man kan gå ud bagefter eller blive hængende længe, hvis det er det, man vil. Er der én, der vil male ungerne i ansigterne, trylle med ungerne eller andet, så byd bare ind.

Menuen er: 

  • Gammeldags kylling med nye kartofler, agurkesalat, rabarberkompot og mormorsalat
  • Og til vegetarer: Quinua-paté med hytteost og mormorsalat

Maden laver Ullas Landkøkken. Prisen er 75 kr for voksne og 30 kr for børn. Vi får en lækker hovedret. 

Dessert, drikkevarer og fredagsslik har man selv med. 


Køb billet

Vi mødes kl. 17.30 og går i gang med at spise kl. 18. Vi slutter af ved 21-tiden. Men det er helt ok at smutte før. 

Tovholder: Anna Melanie Thoby tlf. 29 84 54 35

“SYMB Fællesspisning samler mennesker på tværs.”