SYMB laver iværksætterhus og inviterer til Erhvervs-fredagscafé – den 27. september

SYMB inviterer det lokale erhvervsliv og andre interesserede til fredagscafé den 27. september kl. 15-17.30.  Med et ønske om at bidrage til udvikling af Kalundborgs handel og erhvervsliv melder SYMB sig nu på banen med fredagscafé for erhvervsaktører og kick-off for nyt iværksætterhus. 

’Kalundborg har som mange byer behov for selv at skabe udviklingen. Vi tror på, at jo mere vi i fællesskab som by kan tilbyde, jo større chance er der for, at iværksættere og virksomheder slår sig ned i Kalundborg’, fortæller Anders Baagland, der er primus motor i projektet. Anders har sammen med SYMB en drøm om at skabe en fælles en iværksætter-vision sammen med kommunen, erhvervsrådet og handelslivet.

Den store DSB station, beliggende midt i Kalundborg, rummer en masse gode lokaler, der egner sig at huse virksomheder, iværksættere og foreninger. Det er de muligheder, SYMB nu griber. Derfor har SYMB netop har reserveret en stor del af DSB bygningen. ’Vi ønsker at skabe et spirende miljø, hvor vi får flere med, og alle faciliteter stilles til rådighed’ siger Louise Kolbjørn, sekretariatsleder og talsperson i SYMB.

SYMB tror på, at hyggelige hjemlige omgivelser er gavnlige for kreativiteten. SYMB har kigget på INSP! i Roskilde, som har gode erfaringer med en anderledes indretning.

’Vi har idéer om både at skabe faste kontorer samt hyggelige mødelokaler, der kan lejes til events. Der er også et fantastisk pakhus på 160m2, som der kan skabes noget spændende i.’ siger Anders Baagland, og han forsætter: ’Ud over alt det praktiske, vi kan tilbyde, så er det også et håb om at opbygge et stort fællesskab på tværs af byens erhvervsaktører’.

Fredagscafe for erhvervslivet

De gode idéer og nye relationer skabes tit i uformelle rammer over en øl. SYMB vil gerne værre stedet, hvor det sker, og har derfor en drøm om, at være stedet, hvor erhvervslivet en gang om måneden mødes med den eneste dagsorden at netværke og skabe idéer og forretninger på tværs.

Første erhvervsfredagscafe løber af stablen fredag den 27. september, hvor baren er åbent fra kl. 15-17.30. Her vil der være mulighed for at se alle de lokaler, som SYMB har en ambition om at få skabt liv og vækst i. 


Se plantegninger for Iværksætterhus her