Folkekøkken – 11. februar

Glæd dig! Vi har gjort et scoop. Steen Laursen, der er manden bag avisens ugentlige sproghjørne, fører os i et underholdende causeri rundt i sprogets finurligheder. Og der bliver masser af muligheder for at stille spørgsmål og diskutere undervejs! Derfor har vi også udvidet arrangementet og slutter denne gang klokken 21.

Steen folder ud, hvad ”sprog” egentlig er for noget. Hvorfor taler vi danskere sådan, som vi gør? Hvorfor forandrer sproget sig hele tiden? Hvorfor taler jyder og sjællændere forskelligt? Hvorfor taler generationerne forskelligt? Og hvorfor fører vi heftige diskussioner om, hvad der er ”korrekt” dansk?

Maden laves af RøsNetVærk, og igen er der noget at glæde sig til. Menuen er både til kødspisere og vegetarer, nemlig lasagne og spinatsalat med tomater, edamamebønner, rødløg og med gulerodsflütes til.

Drikkevarer købes på stedet.

Prisen er 75 kr. for voksne og 35 kr. for børn (2-12 år).

Dørene åbnes kl. 17 og vi spiser ca. kl. 17.30. Foredraget begynder kl. ca. 18.30, og arrangementet slutter kl. 21.

Tilmeldingsfristen er søndag den 9. februar kl. 23.59.

Lokationen er SYMB, Banegårdspladsen 2, 4400 Kalundborg – lige på stationen.

Tovholder er Henrik Brinkløv – tlf. 21 79 00 07.


Tilmelding til Folkekøkken

 

Folkekøkken i SYMB handler om at spise sammen og have det hyggeligt. Her mødes vi hver den 2. tirsdag i måneden, hvor der, udover lækker mad, også er et nyt tema på menuen fra gang til gang.