Folkekøkken – 13. oktober

Ved næste Folkekøkken i SYMB er der både lækker mad og et spændende indslag på menuen. Ingen ringere end Steen Laursen, kendt fra Sproghjørnet, er med os igen. Vi havde fornøjelsen af fuldt hus i februar måned, hvor Steen foldede det danske sprog ud og trak os igennem et underholdende causeri i sprogets finurligheder.

Det kommer vi til at opleve igen, men denne gang begynder vi med ordsprog, mundheld og mottoer. Hvor kommer de fra? Hvad betyder de? Hvorfor har vi dem? Er der forskel på talemåder, om man er fra nord, syd, øst eller vest i Danmark?

Kom og vær med til version 2 om det danske sprog med Steen Laursen.
Har du et eller flere ordsprog, som du kunne have lyst til at få belyst, så tag det med.
Du er også velkommen til at sende det til Henrik Brinkløv på brinklov144@gmail.com senest 9. oktober. Så bliver det samlet og videresendt til Steen, så han har et udgangspunkt at forberede sig fra. 

Menuen byder på bøf med løg og lækkert tilbehør. Der er selvfølgelig også tænkt på et dejligt alternativ til veganere og gluten-allergikere.

Arrangementet er udvidet og varer fra kl. 17-21.
Vi glæder os rigtigt meget til igen at dele en nærværende oplevelse i hinandens selskab.

Tovholdere er Folkekøkkengruppen v/ Henrik Brinkløv, tlf.: 21790007, mail: brinklov144@gmail.com.


Tilmelding til Folkekøkken – 13. oktober

Pris: 75 kr. (voksen) og 35 kr. (barn)
Max antal: 30 personer.

Det sker i SYMB, Banegårdspladsen 2, 4400 Kalundborg – lige på stationen.

Sidste chance for tilmelding er den 11. oktober.

Der tages naturligvis hensyn til gældende retningslinjer om god hygiejne og afstand.