Hvorfor er SYMB med på Folkemødet på Bornholm?

Af journalist Sonja Husted Rasmussen
Det er der ifølge Louise Kolbjørn, sekretariatsleder i SYMB, mange gode grunde til. Det var i år niende gang, der var Folkemøde på Bornholm. Louise har været med fem gange som repræsentant for SYMB, og hun oplever, at for hvert år hun har været med, er hendes fortælling om SYMB blevet stærkere og stærkere, fordi SYMB fra at være en god idé har udviklet sig til en succesfuld forening og socialøkonomisk virksomhed.
 
I dag driver SYMB, som lejer hos DSB, et moderne medborgerhus på Kalundborg Station og skaber dermed liv i en bygning, der har været lukket i 10 år. Selv toiletterne på stationen er genåbnet, måske takket være SYMB, hvem ved? En del af fortællingen er også, at huset stille og roligt fyldes af flere og flere aktiviteter, som lokale borgere skaber sammen. På den måde får SYMB flere og flere med. En anden god fortælling er, at SYMB er med i et forskningsprojekt, der har udløst 1,5 mio. kr. fra VELUX Fonden.
 
 Når folk hører det, fornemmer de, at SYMB er en aktiv medspiller.
 
 – Jeg kan ikke sige, at fordi jeg deltager i Folkemødet, har vi fået VELUX-pengene eller aftalen med DSB, men jeg tror, det har en væsentlig betydning at gøre aktører på nationalt plan opmærksomme på, at SYMB eksisterer, 
 
siger Louise, der blandt hovedformålene med at deltage har at gøre SYMB kendt.
 
– Det er vigtigt at sætte organisationer som SYMB på dagsordenen, fordi vi har brug for nye organiseringsformer, hvis vi skal løse nogle af de mange komplekse udfordringer vi står overfor lokalt og nationalt, pointerer Louise Kolbjørn.
Et andet hovedformål med at deltage i Folkemødet er at skabe netværk og at bringe inspiration, viden og netværk hjem til SYMB i Kalundborg. Folkemødet giver en enestående anledning til at føre uformelle dialoger med mennesker, man møder på turen rundt i tætpakkede Allinge. Det kan for eksempel være generalsekretæren for Dansk Røde Kors, en forsker i frivillighed eller folk, der arbejder i interesseorganisationer omkring socialøkonomi.
 
– Jeg blander mig i debatterne, stiller spørgsmål og kommer med kommentarer, siger Louise. 
 
Emnerne kan typisk dreje sig om de udfordringer, det kan være at skabe en socialøkonomisk virksomhed i et mindre lokalsamfund, hvor man opbygger organiseringen helt fra bunden 
 
– til forskel fra for eksempel velkonsoliderede organisationer som Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp med et solidt maskinrum og tusindvis af frivillige. SYMB arbejder som andre tilsvarende nye organisationer med en ny måde at organisere og skabe fællesskaber på.
I år bidrog Louise Kolbjørn også med interview til en podcast. En podcast i en serie om ’Oplysning til politikerne om samfundet’ (OPS). Podcast-serien sætter fokus på de mange nye bevægelser, der findes Danmark og ofte udvikler sig ’nedefra’. Bevægelser, som ofte er organiseret på nye tværgående måder og derfor har gode muligheder for at være med til at løse nogle af de større komplekse udfordringer, vi står overfor i denne tid i Danmark.

SYMB og Roskilde Festival

 

SYMB inkluderer mange frivillige, og selvom størrelsesforskellen er til at få øje på, sammenligner Louise alligevel måden at organisere sig på med Roskilde Festival:
 
– Vi har også en facilitet, vi skal drive, vi skal skaffe penge til lønudgifter, vi har et antal frivillige, og SYMB er en socialøkonomisk virksomhed – ligesom Roskilde Festival.
 
Sammenligningen med Roskilde Festival er ikke grebet ud af den blå luft, for nogle timer på Folkemødet fulgtes Louise med Søren Mariegård, der er frivillig i SYMB, og som meget af sit arbejdsliv har været ansat i Roskilde Festival. Han kender utroligt mange mennesker, og takket være ham fik Louise en snak med blandt andre direktøren for Fødevarebanken. Fødevarebanken, der arbejder med bekæmpelse af madspild, mangler en platform i Kalundborg. Måske er SYMB en mulighed? Det skal vise sig på et møde mellem direktøren fra Fødevarebanken og Louise til august.

Det sociale frikort


En snak med en social iværksætter drejede sig om en ny faglig mulighed: Det sociale frikort. 
 
Det drejer sig om at hjælpe meget udsatte mennesker til småjobs og dermed guide dem ind i det arbejdsmarked, de står udenfor.
 
Louise vil undersøge muligheden for at etablere det sociale frikort med SYMB som platform.

Civilsamfundet skal med

 
På Folkemøderne vælger Louise Kolbjørn ofte at overvære og deltage i debatter med lokalt islæt. Derfor overværede hun – og gav sit besyv med – i en debat, der med Kalundborg som udgangspunkt handlede om, hvordan der kan skabes vækst i udkanten af Danmark. Blandt debattørerne var Mads Váczy Kragh, direktør for Erhvervshus Sjælland (tidligere Væksthus Sjælland). Louise gjorde opmærksom på, at i debatten om, hvordan man skaber et bæredygtigt lokalsamfund, er kommuner, erhvervsliv og uddannelser repræsenteret, og det er fint, men repræsentanter for civilsamfundet er fraværende.
 
– Det kunne være spændende at have en civilsamfundsaktør med, der arbejder med det sociale liv og menneskers levede hverdagsliv.
 
sagde Louise Kolbjørn og bød ind med, hvad SYMB kan bidrage med, for eksempel lave bosætningsaktiviteter, danne ramme om studentermiljø for Professionshøjskolen Absalon og få flere udsatte familier med til arrangementerne for at styrke den sociale inklusion og sammenhængskraft.
Hun understregede, at SYMB er glad for egnens virksomheder og uddannelser, men er også optaget af at have et sted, hvor folk dyrker fællesskaber, når de ikke er på arbejde.

Folkemøde til lavpris

 
Tilbagevendende historier om Folkemødet på Bornholm handler om, at det er uanstændigt dyrt at deltage – dette års Folkemøde var ingen undtagelse. Der var eksempler på at ferieboliger, der normalt koster 5.000 kr. i leje for en uge, blev jobbet op på 20.000 kr. for fire dage omkring Folkemødet.

Sådanne udgifter havde Louise ikke. Hun tog færgen fra Køge – en sejlads til 100 kr., hun cyklede rundt (det kostede 18 kr. at tage cyklen med på færgen), og hun overnattede i baglokalet til en grillbar for 500 kr. i Tejn 4 km fra Allinge sammen med en social iværksætter fra hendes professionelle netværk.

Udgifterne for at deltage i Folkemødet var således beskedne, til gengæld har udbyttet været helt i top, konkluderer Louise Kolbjørn.

NYESTE ARRANGEMENTER

FÅ SYMB-NYT I DIN INDBAKKE

Du bliver opdateret om aktiviteter og SYMB i cirka 6 nyhedsbreve hvert år.

HVAD ER SYMB?

SYMB er en foreningsdrevet socialøkonomisk virksomhed, der forbinder mennesker, bygger fællesskaber og skaber mere liv og aktivitet i vores fælles lokalsamfund. Mennesker i SYMB opbygger relationer og netværk og udvikler en social deltagelse, som gør vores lokalsamfund mere robust. SYMB en fællesskabsplatform, hvor borgere mødes på tværs af de grupperinger, vi ofte inddeler os i. SYMB er med til at skabe et mere bæredygtigt lokalsamfund, hvor flere er med og færre falder ud.

HVORFOR HEDDER DET SYMB?

Kalundborg er hjemsted for en berømt industriel symbiose, hvor den ene virksomheds rest er den anden virksomheds ressource. En cirkulær model, hvor ressourcerne udnyttes optimalt. SYMB er kort for symbiose og er tænkt som en social og relationel pendant til den industrielle symbiose. Ligesom lokale ressourcer udnyttes industrielt, ønsker vi at realisere flere menneskelige ressourcer socialt og relationelt.

VIDSTE DU

… at hos SYMB er der plads til, at også du har et sted at udfolde dig? Har du en interesse, du gerne vil dele med andre, så er SYMB stedet du (også) kan gøre det.

HAR DU LYST TIL

… at give en hånd med, så SYMB også bliver som du kunne tænke dig? Så kontakt os eller duk op til et af vores næste arrangementer. Følg med her eller på vores Facebook-side.

SYMB DRIVES SOM

… en forening og som en non-profit socialøkonomisk virksomhed, hvor overskuddet bruges til fortsat udvikling af blandt andet nye aktiviteter i SYMB.

SYMB
Banegårdspladsen 2
4400 Kalundborg

SYMB’s sekretariatsleder Louise Kolbjørn træffes på:
Mobil: 22 25 66 64         Mail: info@symb.dk