SYMB holder Nytårsaften – 31. december 

Hold på hat og nytårsbriller – vi inviterer til en festlig aften, hvor vi sammen byder det nye år velkommen! Du og dine kan se frem til en gennemført og uforglemmelig nytårsaften med gamle og nye venner! 

 Efter Dronningens tale står den på masser af god mad og drikke! Der vil være velkomstdrink og en lækker buffet, hvor der er taget hensyn til både de traditionelle og vegetariske smagsløg. Herefter nyder vi skøn dessert, kaffe, aftensnack, kransekage og bobler.  

Nytårsaften i SYMB vil være en sjov, hyggelig og fantastisk måde at begynde det nye år! Vi glæder os til at byde det nye år velkommen sammen med dig og dine! 
 
Menuen er følgende:
  • Forret: Varmrøget laks på bund af salat med lækkert brød.
  • Buffet: Oksefilet og marineret kyllingebryst med rødvinssauce, flødekartofler og smørstegte kartofler. Sprød og lækker grøn salat med mormordressing. Bulgursalat. Til vegetarerne er der fine bønnebøffer. Hertil brød og smør.
  • Dessert: Kagebord med chokoladetærte og æbletærte med cremefraiche.
Vi laver nogle festlige rammer, sætter god musik i højtalerne, og i løbet af aftenen vil der være lidt underholdning – hvor I også selv får lov at lege med, og så håber vi selvfølgelig, at I alle kommer og smider jeres eget gode nytårshumør oveni hatten. Så skal vi nok få en både hyggelig, sjov og festlig aften sammen!

Dørene åbnes klokken 17.30 og festen slutter kl. 01.

Prisen for alt dette er for voksne 375 kr. (inkl. velkomstdrink, bobler, kaffe/te) og børn (op til 12 år) 175 kr.! Andre drikkevarer købes i baren til rimelige priser.

Lokationen er SYMB, Banegårdspladsen 2, 4400 Kalundborg – lige på stationen. 

Har du lyst til at være med til at sætte rammerne, så kontakt tovholder Henrik Brinkløv på tlf. 21 79 00 07 eller på mail: brinklov144@gmail.com.

NYESTE ARRANGEMENTER

FÅ SYMB-NYT I DIN INDBAKKE

Du bliver opdateret om aktiviteter og SYMB i cirka 6 nyhedsbreve hvert år.

HVAD ER SYMB?

SYMB er en foreningsdrevet socialøkonomisk virksomhed, der forbinder mennesker, bygger fællesskaber og skaber mere liv og aktivitet i vores fælles lokalsamfund. Mennesker i SYMB opbygger relationer og netværk og udvikler en social deltagelse, som gør vores lokalsamfund mere robust. SYMB en fællesskabsplatform, hvor borgere mødes på tværs af de grupperinger, vi ofte inddeler os i. SYMB er med til at skabe et mere bæredygtigt lokalsamfund, hvor flere er med og færre falder ud.

HVORFOR HEDDER DET SYMB?

Kalundborg er hjemsted for en berømt industriel symbiose, hvor den ene virksomheds rest er den anden virksomheds ressource. En cirkulær model, hvor ressourcerne udnyttes optimalt. SYMB er kort for symbiose og er tænkt som en social og relationel pendant til den industrielle symbiose. Ligesom lokale ressourcer udnyttes industrielt, ønsker vi at realisere flere menneskelige ressourcer socialt og relationelt.

VIDSTE DU

… at hos SYMB er der plads til, at også du har et sted at udfolde dig? Har du en interesse, du gerne vil dele med andre, så er SYMB stedet du (også) kan gøre det.

HAR DU LYST TIL

… at give en hånd med, så SYMB også bliver som du kunne tænke dig? Så kontakt os eller duk op til et af vores næste arrangementer. Følg med her eller på vores Facebook-side.

SYMB DRIVES SOM

… en forening og som en non-profit socialøkonomisk virksomhed, hvor overskuddet bruges til fortsat udvikling af blandt andet nye aktiviteter i SYMB.

SYMB
Banegårdspladsen 2
4400 Kalundborg

SYMB’s sekretariatsleder Louise Kolbjørn træffes på:
Mobil: 22 25 66 64         Mail: info@symb.dk

SYMB Privatlivspolitik