SYMB holder Folkekøkken igen den 10.sep.

-Vi gentager succesen fra tidligere og inviterer alle til at skabe meningsfulde samtaler med oprigtig opmærksomhed på hinanden, siger Henrik Brinkløv, tovholder på ’SYMBs Folkekøkken’, der afvikles i SYMBs lokaler tirsdag den 10. september 2019 kl. 17-20
Vi savner tid til den enkle, rolige og ’langsomme’ samtale, der forbedrer relationerne mellem mennesker og – måske – kan føre til både mere latter og flere tårer. – Vi holder lige så meget af hverdagen som Dan Turell, og vi vil så gerne dele den med andre. Vi bør reflektere mere over os selv og vores medmennesker. En gang imellem er det godt at spørge hinanden og sig selv, hvad det egentlige er, at man er taknemmelig for, når vi står overfor et andet menneske. 
– Det, vi også gerne vil dele med gæsterne, er seneste nyt fra vores øvrige aktiviteter.
Ullas Landkøkken kræser igen for vores ganer med en uimodståelige menu: 

 

  • Andebryst med krydrede blommer
  • Jordskokkepizza
  • Knuste kartofler
  • Blommesalat

Tilmeldingsfrist: senest søndag den 8. september.
Arrangementet holdes denne gang i SYMBs lokaler på Banegårdspladsen 2, 4400 Kalundborg. 

Dørene åbnes klokken 17:00 og slutter klokken 20, når vi har talt af.


Køb billet

Tovholder er Henrik Brinkløv, tlf. 21 79 00 07

SYMB’s Folkekøkken handler om at spise sammen og om at have det hyggeligt, lære nogle nye mennesker at kende og dyrke fællesskaber på tværs af de grupperinger, som vi ofte inddeler os i.