SYMB Storytelling:
- Gysere i aftenskumringen den 14. november.
- Fortælleworkshop den 30. november.

Sommeren er forbi, og kulden har for alvor taget over. Men nu byder SYMB indenfor, til en kavalkade af gode historier at lune sig ved!

Storytelling er en oplevelse i sin helt egen klasse. Når man lytter til en god historie, lever man sig ind i fortællingen, mens fantasien får frit løb. SYMB afholder en række spændende fortællearrangementer i løbet af vinterhalvåret. Og du er inviteret! Denne november måned byder på gyseraften hvor uhygge i dén grad er nøgleordet, og en workshop hvor du har mulighed for selv at prøve kræfter med fortællekunsten!

Historiedamen Mariane Josefsen fortæller gysere i aftenskumringen


Der bydes på en kavalkade af uhyggelige historier til arrangementet ’Gysere i aftenskumringen’, som finder sted torsdag den 14. november fra kl. 16.00 til 18.00 i SYMB.

Den dygtige historiefortæller Mariane Josefsen gæster SYMB, hvor hun tager os med ind i gyseruniverset. Med sin mangeårige erfaring indenfor historiefortælling, er der lagt op til en ret så (u)hyggelig stund, hvor pulsen stiger og hårene på armene rejser sig. Man kan læse mere om historiedamen på hjemmesiden historiedamen.dk.
Er det koldt udenfor, kan man helt sikkert få varmen i SYMB denne dag, hvor temaet er gys og gru! Med som fortællesupport er Jürgen Andresen, også kendt som ’trubadur’ ved Kalundborg Middelalderfestival.

Prisen for arrangementet er 100 kr. inkl. kaffe og kage. Tilmelding via nedenstående link:

Prøv selv kræfter med storytelling til Fortælleworkshop


Kunne du tænke dig at eksperimentere med storytelling? Så kom med til workshoppen ’Fortæl løs!’ i SYMB, lørdag den 30. november fra kl. 14.00 til 19.00.

Fortællekunsten har eksisteret siden tidernes morgen, og det er en kunst, som vi alle kan lære samt øve os i. Til workshoppen skaber Jürgen Andresen en tryg kreds, hvor alle får mulighed for at slippe fantasien løs og prøve kræfter med mundtlig fortælling. Vi slutter af med et godt måltid mad lavet af Ullas Landkøkken.

Ved interesse vil der være mulighed for at etablere en fast fortællekreds fremadrettet. Kom glad!

Bemærk: Begrænset antal pladser – billetter sælges efter ’først til mølle’-princippet.
Prisen for workshoppen er 150 kr. inkl. kaffe, kage og aftensmad. Tilmeldingsfrist er den 23. november.

Tilmelding via nedenstående link:

Begge arrangementer finder sted i SYMB, Banegårdspladsen 2, 4400 Kalundborg – lige på stationen.
 

Tovholder er Jürgen Andresen – tlf. 51 82 54 63

Arrangementet med Mariane Josefsen er støttet af Kalundborg Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg. 

 

NYESTE ARRANGEMENTER

FÅ SYMB-NYT I DIN INDBAKKE

Du bliver opdateret om aktiviteter og SYMB i cirka 6 nyhedsbreve hvert år.

HVAD ER SYMB?

SYMB er en foreningsdrevet socialøkonomisk virksomhed, der forbinder mennesker, bygger fællesskaber og skaber mere liv og aktivitet i vores fælles lokalsamfund. Mennesker i SYMB opbygger relationer og netværk og udvikler en social deltagelse, som gør vores lokalsamfund mere robust. SYMB en fællesskabsplatform, hvor borgere mødes på tværs af de grupperinger, vi ofte inddeler os i. SYMB er med til at skabe et mere bæredygtigt lokalsamfund, hvor flere er med og færre falder ud.

HVORFOR HEDDER DET SYMB?

Kalundborg er hjemsted for en berømt industriel symbiose, hvor den ene virksomheds rest er den anden virksomheds ressource. En cirkulær model, hvor ressourcerne udnyttes optimalt. SYMB er kort for symbiose og er tænkt som en social og relationel pendant til den industrielle symbiose. Ligesom lokale ressourcer udnyttes industrielt, ønsker vi at realisere flere menneskelige ressourcer socialt og relationelt.

VIDSTE DU

… at hos SYMB er der plads til, at også du har et sted at udfolde dig? Har du en interesse, du gerne vil dele med andre, så er SYMB stedet du (også) kan gøre det.

HAR DU LYST TIL

… at give en hånd med, så SYMB også bliver som du kunne tænke dig? Så kontakt os eller duk op til et af vores næste arrangementer. Følg med her eller på vores Facebook-side.

SYMB DRIVES SOM

… en forening og som en non-profit socialøkonomisk virksomhed, hvor overskuddet bruges til fortsat udvikling af blandt andet nye aktiviteter i SYMB.

SYMB
Banegårdspladsen 2
4400 Kalundborg

SYMB’s sekretariatsleder Louise Kolbjørn træffes på:
Mobil: 22 25 66 64         Mail: info@symb.dk