Træk Vejret Kalundborg
– workshop og foredrag den 21. maj

Er du træt af at blive i det samme mønster – og hvad kan du gøre ved det? SYMB og kropsterapeut, Lone Klitten, tilbyder en spændende workshop og foredrag for dig, som er interesseret i kroppens fortællinger og tankernes evne til at danne mønstre.

Oplever du også at være begrænset af uhensigtsmæssige mønstre? Det kan være tankemønstre og handlemønstre, som du oplever det vanskeligt at gøre noget ved selv? Der kan være mange årsager til at have disse mønstre. Måske de er gode for dig og måske ikke. Tænk hvis du bestemte det selv!

Tænker du over din måde at være sammen med andre på? Ramler du ofte ind i bestemte personkarakter, der ikke er gode for dig? Har du svært ved at sige til og fra? Har du travlt med, hvad andre gør og siger? Følger du med strømmen? Oplever du stress og angst? Synes du, du skal præstere på en bestemt måde for at være perfekt?

”Træk vejret, og bestem dig for, hvad du vil tænke”.

 

Lone vil fortælle dig om vejrtrækning og udånding. Hvorfor er det ikke lige meget, hvordan du trækker vejret, og hvordan din udånding er? Lone vil også fortælle om dine mange tanker og mønstre, og kroppens evne til at lave mønstre, hvordan den opretholder disse mønstre, og hvordan du kan vinke farvel til dem. 

  • • Hvorfor er de kommet?
  • • Hvorfor bliver de?
  • • Kan jeg komme af med dem? 

Der fortælles om kropsholdning, åndedræt, bevægelsesfrihed og bevidstgørelse af tanker, som forplanter sig i kroppen. Hvilke faktorer der skal til for at give grobund for et godt helbred.

Herefter er der en halv times pause til at summe og få lidt at drikke.

Efter pausen vil Lone gennemgå tre vigtige øvelser, du kan bruge, fra du hører dem og resten af dit liv. Sammen tages en ting ad gangen, hvor der er mulighed for at spørge yderligere ind til øvelsen.
Hvordan du igennem små opgaver kan arbejde med dig selv og få mere overskud, både fysisk og mentalt.

Om underviseren

 Lone Klitten, kropsterapeut og ejer af THODEL (Tag Hånd Om Dit Eget Liv). Lone har igennem mange år haft en stor interesse for mange alternative vinkler på livet. Læst mange bøger, selv prøvet forskellige behandlinger, igennem stort set hele livet. I 2014 tog Lone en Coach-uddannelse og har brugt disse teknikker i sit arbejde som skolelærer, gymnastikinstruktør og nu som kropsterapeut. Ydermere har Lone taget en uddannelse som stressvejleder i 2017, og hun har arbejdet selvstændigt som massør/kropsterapeut i halvanden år. Denne uddannelse er fra Totum Skolen for kropsterapi. Efter mange års vandring, oplevelser og rigere på erfaring inden for krop og sjæl, står Lone så her og er så parat til at give dig en hånd. 

Tid: Tirsdag den 21.maj kl. 16.30-19.00
Sted: SYMB, Kalundborg Station, Banegårdspladsen 2, 4400 Kalundborg
Pris: 150 kr.


Køb billet