Altinget skriver om SYMB

Altinget kigger ind bag SYMB i Kalundborg og lægger et kritisk blik på de åbninger og barrierer, vi er stødt på i udviklingen af SYMB.

SYMB forstyrrer på en række områder de eksisterende systemer, tænkninger og tilgange. Visionen om at ville arbejde med fællesskaber, netværk og lokal sammenhængskraft både som forening og socialøkonomisk virksomhed, er ikke kendt land på vores egn, og processen rummer megen læring for mange parter, ikke mindst hos os i SYMB! Går man på tværs af sektorer og fagområder og introducerer en ny organisationsform – og på en måde insisterer at være en trekant i en firkantet verden – så er det bare bøvlet. 🙂

Artiklen fortæller historier om logikker, der støder sammen. Men også historier om, hvad der sker, når vi alligevel lykkes på nye måder og om en insisteren på at ville skabe en platform for tværgående fællesskaber på en hidtil ukendt måde i vores lokalsamfund.

Læs artiklen “Kunsten at disrupte et velværdssamfund” på Altinget.dk

FÅ SYMB-NYT I DIN INDBAKKE

Du bliver opdateret om aktiviteter og SYMB i cirka 6 nyhedsbreve hvert år.

NYESTE ARRANGEMENTER

HVAD ER SYMB?

SYMB er en foreningsdrevet socialøkonomisk virksomhed, der forbinder mennesker, bygger fællesskaber og skaber mere liv og aktivitet i vores fælles lokalsamfund. Mennesker i SYMB opbygger relationer og netværk og udvikler en social deltagelse, som gør vores lokalsamfund mere robust. SYMB en fællesskabsplatform, hvor borgere mødes på tværs af de grupperinger, vi ofte inddeler os i. SYMB er med til at skabe et mere bæredygtigt lokalsamfund, hvor flere er med og færre falder ud.

HVORFOR HEDDER DET SYMB?

Kalundborg er hjemsted for en berømt industriel symbiose, hvor den ene virksomheds rest er den anden virksomheds ressource. En cirkulær model, hvor ressourcerne udnyttes optimalt. SYMB er kort for symbiose og er tænkt som en social og relationel pendant til den industrielle symbiose. Ligesom lokale ressourcer udnyttes industrielt, ønsker vi at realisere flere menneskelige ressourcer socialt og relationelt.

VIDSTE DU

… at hos SYMB er der plads til, at også du har et sted at udfolde dig? Har du en interesse, du gerne vil dele med andre, så er SYMB stedet du (også) kan gøre det.

HAR DU LYST TIL

… at give en hånd med, så SYMB også bliver som du kunne tænke dig? Så kontakt os eller duk op til et af vores næste arrangementer. Følg med her eller på vores Facebook-side.

SYMB DRIVES SOM

… en forening og som en non-profit socialøkonomisk virksomhed, hvor overskuddet bruges til fortsat udvikling af blandt andet nye aktiviteter i SYMB.

KONTAKT

SYMB’s sekretariatsleder Louise Kolbjørn træffes på:
Mobil: 22 25 66 64
Mail: info@symb.dk