Lokal deltagelse på Folkemødet på Bornholm – Klumme juli 2018

Folkemødet på Bornholm – Hvordan deltager vi lokalt? Og hvordan kan vi deltage fremover?

Af Louise Kolbjørn, sekretariatsleder SYMB

Lokalpolitiker i Kalundborg Kommune Thomas Malthesen Hjorth spørger, om det er ok at kommunen bruger ressourcer på at deltage i Folkemødet på Bornholm. 

Det synes jeg bestemt det er! 

I år deltog lokalpolitikere, embedsfolk, erhvervsfolk og uddannelsesaktører fra vores egn og en del af disse tog del i officielle debatter. På den måde blev en række væsentlige  lokale temaer blev sat på dagsordenen.

Folkemødet på Bornholm er et rum for meget centrale samtaler og dialoger, som er vigtige at tage del i. Til gengæld synes jeg, vi skal gøre mere for, at civilsamfundets aktører bliver inddraget.

Jeg har nu deltaget de seneste 4 år i Folkemødet på Bornholm som social iværksætter og repræsentant for de bevægelser, der arbejder nedefra i samfundet. I år deltog jeg i Folkemødet som sekretariatsleder i SYMB – en socialøkonomisk virksomhed under opbygning i Kalundborg. I SYMB arbejder vi for et mere robust og bæredygtigt lokalsamfund, hvor færre falder ud, og flere er med. Det giver mening for mig (og for de mange andre i Danmark, der arbejder med social innovation og udvikling af nye tværgående organisationsformer) at deltage i Folkemødet på Bornholm. Vi debatterer og blander os i dialoger med repræsenter for erhvervslivet, det offentlige, uddannelsesaktører og de større fonde og organisationer.

Det er dog ikke let at blive en del af de dialoger. Man er i høj grad tilhører og får kun én chance for at blande sig. Man kan stille et spørgsmål eller kommentere (hvis man er hurtig), og hvis man er heldig, kommer der et svar. Mere sker der som oftest ikke. Det er ikke let at få beslutningstagere i tale, ej heller lige efter en debat, hvor de tit har travlt med at tale med hinanden eller skynde sig afsted til en ny debat

Jeg kunne ønske mig mere nysgerrighed fra debatdeltagerne. Jeg drømmer om mere dialog og flere samtaler på tværs af magtskel og sektorinddelinger. Desværre tror jeg, det hører til sjældenhederne, at en topembedsmand eller direktør for en stor virksomhed eller en politiker efter debatten er nysgerrig nok til at opsøge borgeren eller, i mit tilfælde, den lokale sociale iværksætter.

Min drøm er, at vi måske allerede til næste år går mere på tværs i Kalundborg, når vi deltager i Folkemødet. Vi kan tage udgangspunkt i den udmærkede udviklingsstrategi, som Kalundborg Kommune vedtog i 2016. Den lægger op til tværgående samarbejder og signalerer, at kommunen ønsker at udvikle løsninger sammen med borgerne. Måske kan vi til næste år arrangere debatter om samskabelse, rekruttering af medarbejdere, fastholdelse af studerende efter endt uddannelse, social inklusion, bæredygtige samfund og andre relevante emner, hvor både kommune, erhvervsliv, uddannelser og civilsamfund deltager ligeværdigt.

Derfor er mit forslag, at vi bruger Folkemødet 2019 til også at inddrage civilsamfundets aktører, så vi lærer hinanden bedre at kende og finder ud af, hvor og hvordan vi i fællesskab kan skabe nye veje.

Lokalt i Kalundborg samarbejder man på tværs. De nye uddannelser er et fint resultat af en sådan proces. Men vi bør have civilsamfundets aktører med. Også de aktører, der organiserer civilsamfundets kræfter på andre måder end det, vi ser i det traditionelle foreningsliv. Der er mange uudnyttede potentialer i civilsamfundet.

Jeg er optaget af, at vi får de kræfter mere i spil.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *