Frivillig mentor, noget for dig?

Den 9. januar kl. 19-21 inviterer SYMB til et ”kom og hør, hvad frivillig mentor er” – møde. Vi vil fortælle om, hvem man kan være frivillig mentor for, og hvad en sådan opgave kan indeholde. Vi kommer også ind på, hvad det kræver at være mentor, hvor lang tid man skal bruge og alle mulige andre spørgsmål.

Alle er velkomne. Den vigtigste kvalifikation for at blive mentor, er nok at have lyst til at møde nye mennesker og være sammen med nye mennesker. Hvis du har livserfaring oveni og vil dele lidt ud af den, er det ekstra fint.

Du kan læse mere om SYMB Frivillig Mentorkorps.

Du forpligter dig ikke ved at komme til mødet – hvis du er interesseret i at blive mentor, taler vi om det bagefter.

Vi, der administrerer Frivillig Mentor i SYMB, er alle frivillige. Vi bor i kommunen og synes, at fællesskab på kryds og tværs i kommunen gerne må fylde mere.

Tilmelding til mentor@symb.dk senest den 3. januar 2019.

Mødet holdes i Café Solsikken, Skibbrogade 52 i Kalundborg. SYMB byder på et let traktement. Og du vil møde mange andre interesserede og os, der står bag mentorkorpset i SYMB.

Vi glæder os til at se dig – hilsner fra Søren, Kristin, Katja og Esben (Mentorgruppen i SYMB)